🍁 Dit liv – Dit helbred 🍁

Velkommen til…

Mit navn er Majbrith Nielsen, og jeg er den stolte indehaver af MAINICO.

For mere end 25 år siden fandt jeg mig selv tænke mere og mere over “sundhed”  og hvad et godt helbred er.

Det var starten på en længere uddannelse som Kranio Sakral Terapeut (næsten 20 år) og meget andet. (Uddannelser etc. kan læses i vedlagte længere nede på siden.)

 Jeg fik i den grad åbnet for Pandoras æske, og har siden hen fyldt hovedet med kurser, bøger, vis-og lærdom fra nogle verdens dygtigste og, for mig utroligt, inspirerende forskere, forfattere, cellebiologer, yogaundervisere etc.

Blandt andet.: Louise Hay / Andrew Huberman / Lucas Rockwood / Gary Brecka / Bruce Lipton

Jeg har på egen krop mærket hvad smerte, alvorlig sygdom, stress og depression gør ved et menneske. Det har været hårde timer i livets skole, men jeg er kommet igennem det hele, og er evig taknemlig for min viden og min stædighed. For når vi skal forandre / forbedre, så handler det i den grad om tålmodighed og stædighed. Det er nemt at give op, men vi fortjener det BEDSTE, derfor skal vi IKKE vænne os til smerter eller tungsind, men søge den hjælp vi har brug for, og erkende at ting tager tid…især gode ting tager længere tid.

I dag kan jeg bruge min lange rejse til at guide og hjælpe dig til at få det bedre!

Privat er jeg mor til 2 store og mormor til 1 lille. Bruger meget af min tid på krop og bevægelse, fylde hovedet med nyt, og i bund og grund gøre det, der gør mig glad og godt.

Jeg har rejst en del i mit liv, men pt er det turene (alene) til Spanien som lader mig op. Turene i bjergene gør mig godt…og så har jeg selvfølgelig altid min yogamåtte med mig.

Fremtiden byder formentlig på en ny uddannelse samt et spændende projekt som er unikt og ikke set før(tror jeg) i DK.

Jeg kan rigtig mange ting, men jeg kan ikke trylle. Dvs. at jeg ikke svinge en tryllestav og fjerne dine smerter med et trylleslag. Men jeg kan LOVE dig en ting: jeg vil altid være 100% ærlig og gøre mit yderste for at hjælpe dig.

Med mine snart 20år som terapeut, har jeg gang på gang fået bekræftet, at jeg gør det jeg er god til, og som jeg brænder for.

Nu ved du lidt om kvinden bag, men har du spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte mig.

Glæder mig meget til at møde dig.  

Majbrith